Natteravnene i Frederikssund

Hvem er vi

Vi er en forening af frivillige voksne, hvis primære formål er at være på gaden blandt børn og unge, for at vise omsorg og ansvarlighed og indirekte forebygge vold og hærværk blandt de unge:

Her i Frederikssund startede vi en afdeling af Natteravnene op i februar måned 2002. Vi er i dag ca. 27 aktive medlemmer

Målsætning

Vores målsætning er at være med til at:

  • Hjælpe de unge, som kommer i en situation de ikke selv kan klare
  • Lægge en dæmper på vores målgruppes indtagelsen af spiritus og euforiserende stoffer
  • Forhindre vold og hærværk blandt de unge

Hvordan når vi vores mål

Hver lørdag bevæger vi os rundt i Frederikssund by - altid i grupper på 3. Vi færdes der, hvor de unge holder til. Som oftest slutter vi ca. kl. 01.00, med mindre der er særlig stor aktivitet i byen.

På den måde har vi mulighed for at observere, hvad der foregår i området. Vi kommer i dialog med de unge og har på den måde en præventiv effekt. Vi fungerer på ingen måde som et vagtværn der griber fysisk ind, vi er der alene for at observere. I nogle byer har det vist sig at have den effekt, at anmeldt vold og hærværk falder med op imod 50%, efter indførelsen af natteravneordningen. Vi har et godt og tæt samarbejde med Gadeteamet og med politiet. Gadeteamet består af medarbejdere som er ansat i ungdomsklubberne i Frederikssund. Gadeteamet dækker alle fredage.

Bliv en del af en succes

 

Alle ansvarlige voksene med socialt overskud, der kan fremstå som gode rollemodeller for de lokale børn og unge er velkomne uanset alder, køn, uddannelse, religion eller etnisk baggrund. Det er helt op til dig selv, hvor stor en indsats du ønsker at yde. Nogle af vores medlemmer ønsker at gå 2-3 gange på et år og andre vil gerne gå oftere. Hver 3 måned lægger vi ny turplan og du fortæller os, i hvilket omfang du ønsker at deltage. Er du interesseret i en prøvevandring eller yderligere informationer er du meget velkommen til at kontakte os.

01-12-2011
Månedsinfo November
"Observatører" i bestyrelserne I henhold til...
Læs mere
22-11-2011
Turplan Dec.11-Feb.12
Turplan Dec.11-Feb.12 3/12 ...
Læs mere

Flere nyheder